Eksempler på multimodale tekster, som vi typisk arbejder med i Folkeskolen er: vlogs, musikvideoer
Modalitet betyder udtryksmåder og handler om det, der kommunikeres ud til læseren/seeren.
Multi = mange eller flere
modalitet = måder
Videoen herunder kan evt. vises til eleverne som en intro til modaliteter eller som en lektie til Flipped Classroom.
Heidi Frederiksmose forklarer foruden modalitet også begreberne affordans, redundans og funktionel specialisering, som du også får skriftlig forklaring på herunder:
Funktionel specialisering betyder at modaliteterne (altså måderne hvorpå noget bliver kommunikeret ud på) har forskellige opgaver og funktioner.
Affordans betyder at de forskellige modaliteter (=måder) har forskellige styrker. Billeder kan udtrykke noget rumligt, hvor tekst kan udtrykke et tidsperspektiv.
Redundans betyder at udtrykke det samme på flere måder.
Eksempler på multimodale tekster:
Indenfor samme emne kunne man også arbejde med: realitystjerner, pressefoto 2018, vlog om Fie Laursen, Bonnie og mændene (dokumentar), instagram foto, musikvideo med Gulddrengen "Se mig lige nu".
Lærer, Tine Heisel, har udarbejdet denne fine spørgeramme for arbejdet med multimodale tekster og artiklen kan også fungere som en fin intro til et forløb 🔎
Interview med Ann-Birthe Overholdt Nicolaisen, der arbejder for Clio Online, om hvordan de som læringsplatform selv tænker multimodalitet ind i deres forløb 🔎
Sidst men ikke mindst kan nævnes:
Vil du rigtigt nørde på multimodalitet, hvordan det bruges i Folkeskolen og hvad de FFM siger m.m., så ligger der her en 50 sider langt PDF fra Lone Nielsen, UCC Professionshøjskolen fra en konference 📃
Hun referer bl.a. til dette citat: ”Når man kombinerer flere udtryksmåder (modaliteter) i en multimodal tekst, er det som at lægge flere transparente meningslag over hinanden. Ingen af lagene bliver forstået isoleret, men spiller sammen” (Løvland 2010)
God fornøjelse!
Karina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar