mandag den 30. november 2020

Bogbento af "Prepper" af Lis Bidstrup

Som afslutning på et romanforløb med min 9. klasse har eleverne lavet BogBento af bogen og det blev til disse fine billeder:






Resumé af "Prepper": 

Daniels forældre er "preppere", hvilket betyder, at de forbereder sig på "at gå under jorden", hvis en stor katastrofe rammer samfundet - og det gør den. Daniel og hans familie skal nu leve under jorden i "Evac House" og få dagene til at fungere med 19 andre og meget forskellige mennesker og det kræver noget af alle. Konflikter, kærlighed og venskab fylder på en og samme tid deres tilflugtssted og ventetiden på, hvornår de kan komme op til overfladen igen bliver sværere og sværere. 


Anmeldelse: 

Romanen er en bog, dine elever kommer hurtigt igennem, da den sprogligt er meget let og heller ikke så lang.

På handlingsplanet sker der lidt hele tiden - kapitlerne springer fra "Før" katastrofen og i det "Nu", som familien står i, hvor katastrofen har ramt. De forskellige hændelser giver anledning til nogle gode snakke med eleverne om: 

  • autoriteter
  • at slå børn/hård børneopdragelse
  • tillid til verden og at det nok skal gå
  • angst
  • man kan forberede sig meget, men ikke på alt
  • venskab og frygt for at blive glemt
  • fordomme


Læs mere om Bogbento her 🔎 

Gode artikler, som understøtter temaet:

"Fremtiden truer i krisetider" af Birgitte Rahbek 🔎 

"'Danske preppers': Nu griner folk ikke mere, de spørger os til råds" af Mads Korsager Nielsen🔎


Film om "prepping":

CFU: "Beredt på den totale katastrofe" ca. 28 min. 

CFU: "Monte Carlo elsker USA" 30 min.


God fornøjelse!


Karina




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bogbento af "Prepper" af Lis Bidstrup

Som afslutning på et romanforløb med min 9. klasse har eleverne lavet BogBento af bogen og det blev til disse fine billeder: Resumé af "...